04/12/2025 0 Kommentarer
Sogneaften: Om at vende livets udfordringer til styrker
Sogneaften: Om at vende livets udfordringer til styrker

Christian Fuhlendorff er kendt for sin skarpe humor og improvisationsevne, men han har også markeret sig som en stærk foredragsholder, der på underholdende vis deler ud af sine personlige erfaringer. I sine foredrag fortæller han ærligt om sin opvækst præget af ordblindhed og fejldiagnoser og sin tid på specialskole.
Christian Fuhlendorff vil gerne give en indsigt i hvordan personlige begrænsninger har kunnet vendes til styrker. Han taler åbent om, hvordan han som barn oplevede at være anderledes og måtte finde sin egen vej i en verden, hvor han ikke passede ind i de gængse rammer. Med en unik blanding af humor og dyb refleksion viser han, hvordan modgang kan føre til kreativtiet, udvikling og succes.
Det er et foredrag, som henvender sig til alle, men specielt også til unge.
Vi glæder os meget til at byde Christian velkommen her i Korsvejskirken, da han også hører til i vores sogn.
Kommentarer