Skovtur

Skovtur

Skovtur

14. juni 2025 - 14. juni 2025
250 kr

I år går turen til Herlufsholm og Karrebæksminde.

Bussen kører fra Korsvejskirken kl. 9.00 og turen tager 1,5 time. Vi er således fremme ved Herlufsholm kirke 10.30 hvor rundvisningen starter kl. 10.45 og varer 2 timer. 

Herlufsholm har en fantastisk historie, og vi skal høre om Herlufsholms tid som benediktinerkloster, om grundlæggelsen af skolen og områdets udvikling og vi skal se såvel Herlufsholm Kirke, Klosterbygningen, Skolebygningen og Museumsbygningen med en spændende naturhistorisk samling.  

Du kan læse mere og tage på en virtuel rundtur her. (Nedenfor finder du et udtræk af teksten fra Herlufsholms hjemmeside.

Herefter kører vi til Karrebæksminde hvor vi skal indtage vores frokost ca kl 13.30 på restaurant De Hvide Svaner.

Kl. 15 kører vi atter mod Amager og Korsvejskirken, hvor vi regner med at ankomme kl. 16.30.

Det koster 250 kr at deltage og prisen inkluderer bustur, rundvisningen smat mad på De Hvide Svaner. Drikkevarer er for egen regning.

Tilmelding her eller ved henvendelse til kirkekontoret.

"Tilbage i 1100-tallet opførte en gruppe benediktinermunke deres nye kloster og kirke i naturskønne omgivelser ved Susåens bred. Stedet blev kaldt Skovkloster, der igennem de følgende århundreder voksede sig stort og rigt. Da Reformationen i 1536 kom til Danmark, inddrog Kong Christian III kirkens jord under Kronen, herunder Skovkloster. 
Kong Frederik II byttede i 1560 det tidligere kloster som del af et mageskifte med Admiral Herluf Trolle og hans hustru Birgitte Gøye, hvor kongen til gengæld overtog Hillerødsholm, der nu blev til Frederiksborg slot. Herluf Trolle og Birgitte Gøye kaldte deres nye hjem Herlufsholm og stiftede den 23. maj 1565 Herlufsholm Skole som en skole både for børn af adelen og for børn, der havde lyst og evner til lærdom og dannelse. Efter at Herluf Trolle som admiral i flåden blev dødeligt såret, blev det Birgitte Gøyes opgave som skolens første forstander at realisere deres fælles drøm.
Herlufsholm er i dag Danmarks ældste og største kostskole og samtidig dagskole for elever i grundskolens 6. – 10. klasse og gymnasiet. Skolen tilbyder også den internationale studentereksamen, International Baccalaureate, hvor undervisningen foregår på engelsk.
Rundvisningen indeholder en gennemgang af Herlufsholms historie og giver et godt indblik i hverdagen som elev på det moderne Herlufsholm og de mange traditioner, der kendetegner skolens miljø, som f.eks. Herlovianersprog, Fugleskydning og Trolledag.
På rundvisningen besøger vi Herlufsholm Kirke og Klosterbygningen, der trods ombygninger stadig vidner om klosterlivet i den tidlige middelalder og samtidig er ramme om elevernes hverdag. Turen fortsætter til Skolebygningen og Museumsbygningen med den spændende naturhistoriske samling." 


Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Korsvejskirken
  ·   Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
      tlf. 32 51 74 24 -
(6116 3016)
      info@korsvejskirken.dk
CVR: 44 80 69 16
GLN: 5798000859470
 

Åbningstider   

Mandag 10:00 - 13:00

Tirsdag 10:00 - 13:00

Onsdag 10:00 - 13:00

Torsdag 10:00 - 13:00 15:00 - 18:00

Fredag 10:00 - 13:00