I år falder påsken tidligt. Allerede d. 2/4 holder vi i kirken den traditionsrige Skærtorsdagsmiddag, så kommer Langfredag, der nok signalere det svære og mørke, men ingen Påskedag uden Langfredag, og i år ligger Påske søndag d. 5/4. Den vigtigste dag i den kristne kirke, hvor vi fejrer at Jesus opstår fra graven, og at vi overvinder mørket, ved Guds kærlighed, når det en dag bliver vores tur. Men hvor vi også mindes om, at vi som kristne skal leve et liv i forsoning og kærlighed til næsten.

Men påsken ligger jo hvert år forskelligt. Så hvordan finder man egentlig ud af hvornår Påsken ligger hvert år? Det er ikke så enkelt som det lyder, men en nem huskeregel kan være at påskedag falder første søndag efter første fuldmåne efter forårets jævndøgn. Forårsjævndøgn er det døgn, hvor nat og dag har samme længde, og det er altid den 21. marts. Påsken kan derfor udelukkende falde mellem den 22. marts og den 25. april. Et år varer 52 uger og én dag – med undtagelse af skudår hvor året har en ekstra dag. Søndagenes datoer vil derfor ændre sig fra år til år, men vil gentage sig hvert 28. år. Det lyder indviklet og er det måske også hvis man går helt ned i detaljerne omkring udregningen af Påsken som den tyske matematiker C.F. Gauss, der allerede i 1800-tallet præsenterede den formel, vi bruger i dag til at beregne, hvornår påsken falder hvert år.

Den kristne Påske, der begynder med Skærtorsdag, er udsprunget ud af den jødiske påske, og ligger i år på samme tidspunkt, hvor den jødiske Pesach begynder d.5/4. Men mens vi kristne fejre Kristi opstandelse i Påsken, fejre det mosaiske trossamfund verden over i april udfrielsen af slaverne fra Egypten ved Moses, som vi hører om i Gammel testamente.

Den muslimske Ramadan er den måned muslimer over hele verden fejrer deres primære højtid. Ramadanen, en faste måned hvis begyndelse, lige som den kristne ikke ligger helt fast alt efter hvor i verden den påbegyndes. Ramadanen udråbes nemlig ved første syn af den nye måne. Ligesom den kristne fastetid ligger i de 40 dage ml. Fastelavns søndag og Påskedag, er Ramadanen, der i år ligger 17/2, en måned hvor man faster fra solopgang til solnedgang for at opnå selvbeherskelse, åndelig fordybelse, taknemmelighed og øget medfølelse med fattige, i styrkelse af fællesskabet og troen. En tankegang der ikke ligger langt fra den kristne fastes mål, om at styrke både ens gudsforhold men også give en en dybere forståelse af troen og forholdet til næsten, gennem sanselige afsavn.

I en tid hvor fremmedhad, og antisemitisme har været stigende og antallet af hadforbrydelser og racisme er vokset, er det velgørende at tænke på, at trods det, at der er forskelligheder mellem de tre trosretninger, der tilsammen kendes under navnet Bogens Folk, stadig er mange mennesker, uanset hvordan vi end tror på Gud, der lægger vægt på troen som vejledende for forholdet til næsten og et liv i fredelig sameksistens. Jeg er utrolig taknemmelig for den kristne og danske tradition for religionsfrihed, der gør det muligt at bo sammen i fordragelighed, ikke mindste fordi det også gør det muligt for mig at leve efter min tro.

For som kristen og præst er det helt afgørende for mig, at kunne række hånden ud mod ethvert menneske, uanset tro, køn, kultur eller farve, og spørge som Kristus spørger os: ..hvad vil du have jeg skal gøre for dig?” 

Sognepræst Julie Aaboe

Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: Hvad vil du have jeg skal gøre for dig? Han svarede: ”Herre, at jeg må kunne se.” Og Jesus sagde til ham: Bliv seende, din tro har frelst dig.”

Luk.18.38-41.