19/04/2026 0 Kommentarer
Skovtur - turen går til Lunds domkyrka, Sverige
Skovtur - turen går til Lunds domkyrka, Sverige

For første gang vil Korsvejskirkens skovtur gå til udlandet, nærmere betegnet byen Lund i Sverige, hvortil der er en køretur i bus på små 40 km. Vi skal naturligvis se domkirken, en af Nordens største og ældste domkirker.
Nogle vil påstå at den har store ligheder med Viborg Domkirke. Det må vi finde ud af!
Denne gang vil der også blive afsat tid til at gå lidt rundt i denne historiske og hyggelige by på egen hånd. Og nogen har sikkert allerede gættet, at menuen, som ellers altid har stået på flæskesteg og citonfromage, denne gang er skiftet ud til ”Svenska Köttbullar”.
Det koster 300 kr at deltage og prisen inkluderer bustur, rundvisningen samt frokost på 'Kulturens Restaurang', Drikkevarer er for egen regning. Du kan tilmelde dig og betale her på siden. Seneste dato for tilmelding og betaling er d. 21. maj kl. 12. Herefter er det heller ikke muligt for os at refundere betalinger.
Tidsplan
- 8:50 Mødetid ved Korsvejskirken
- 9:00 Bussen kører mod Sverige
- 10:15 guided tur i domkirken - 45 min Gåtur ca 3 min. til restaurant
- 11:30 Frokost
- 14 - På egen hånd
- 15:30 Bussen kører til Korsvejskirken
Meny på Kulturens restaurang
Tupp*färsköttbullar, potatispuré, lingon, pressgurka och gräddsås inklusive bröd/smör, bordsvatten Smulpaj med vaniljglass Kaffe / the (*Tupp = hane)
Praktiske bemærkninger
Husk pas eller anden legitimation. Dankort kan fint bruges som betaling i Sverige.

Kommentarer