13/10/2026 0 Kommentarer
Sogneaften: Uro'erne kommer
Sogneaften: Uro'erne kommer

Hør historien om den i tiden berømte, eller vil nogle mene, berygtede politiafdeling i København, nemlig Københavns Uropatrulje, der arbejdede i byens betændte miljøer fra 1969 til den blev lukket i 2001.
En form for politiarbejde, der lå lysår fra hovedstadens almindelige politiarbejde, idet urobetjentene som regel kun arbejdede i byens mest belastede kriminelle miljøer. Miljøer, hvor vold, drab, prostitution, narkotikamisbrug, døde stofmisbrugere, men også konfrontationer med hovedstadens rockere, christianitter og Bz’ere ofte udgjorde dagligdagen for de hårdt pressede urobetjentene.
Urobetjentenes virke i byen bragte dem også tit på forsiden af landets aviser, hvor billeder af knippelsvingende urobetjente, der tævede løs på christianitter eller Bz’ere, ofte supplerede teksten i avisen og dannede rammerne for budskabet til læserne.
Men var det nu rigtigt, det der blev skrevet i aviserne og vist i TV? Dette vil blive forsøgt besvaret under foredraget, hvor urobetjentenes arbejde i tiden fra 1960’erne og frem vil blive gennemgået.
Under foredraget vil der især blive fortalt om urobetjentenes arbejde mellem tidens hundredevis af prostituerede, der søgte beskæftigelse ved prostitution på Vesterbro. Prostituerede, der dagligt måtte tage utallige prostitutionskunder for at skaffe penge til det næste fix heroin, som de desperat afhængige af.
Men der vil også blive fortalt om urobetjentenes arbejde i Christiania, hvor de forgæves forsøgte at dæmme op for hashhandelen på stedet. Og hvor de som regel blev mødt med en regn at sten, flasker, cykeldele og fyrværkeri fra de utilfredse christianitter, der ikke ønske politiets tilstedeværelse på området.
Under foredraget vil det også blive fortalt om, hvordan politiledelsen gennem årene, ofte kritikløst, satte urobetjentene ind for at dæmme op mod hovedstadens voldsparate rockere og autonome.
Foredragsholder: Tom Guldbæk Olsen, pensioneret kriminalassistent, forfatter og tidligere urobetjent.
Kommentarer