Sogneaften: Headspace - Hvad vil det sige at arbejde "på de unges præmisser"?

Sogneaften: Headspace - Hvad vil det sige at arbejde "på de unges præmisser"?

Sogneaften: Headspace - Hvad vil det sige at arbejde "på de unges præmisser"?

Torsdag 21. januar 2027, kl. 18:00
Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
Marie Rosenkvist Jørgensen

Hvad vil det sige at arbejde "på de unges præmisser"? Hvem er de frivillige i headspace, og hvilken betydning har det for de unge, at det er frivillige de taler med? Hvilke tendenser ser headspace blandt børn og unge netop nu? Hvad fortæller de unge er svært i ungdomslivet - og hvad er hjælpsomt? 


headspace Danmark arbejder for at fremme den mentale sundhed for alle børn og unge mellem 12 og 25 i Danmark. Det gør vi ved at tilbyde gratis, anonyme samtaler i vores headspace centre rundt omkring i landet og ved at afholde workshops om trivsel og ungeliv på uddannelsesinstitutioner.  

headspace arbejder på de unges præmisser, hvilket vil sige, at der altid tages udgangspunkt i den unges ønsker og behov. Her kan alle unge, uanset graden af deres udfordringer og mistrivsel, modtage ansigt-til-ansigt-rådgivning med frivillige, der står klar til at hjælpe dem med lige præcis det, som de har brug for. headspace er også et brobygningstilbud, hvilket betyder, at unge på vej videre ind i systemet kan få hjælp, hvis der er brug for et mere specialiseret tilbud, i form af fx behandling eller støtte i kommunen. 

Som ung kan man henvende sig helt gratis og uforpligtende i et af vores 38 centre landet over. Har kan man få lige så mange samtaler, som man har brug for. Man kan også henvende sig i vores chat, hvis man foretrækker ikke at møde fysisk op. Er man forældre eller pårørende til et ungt menneske i mistrivsel kan man få hjælp og støtte i headspace Family, som lige nu findes i 5 byer. Her er der også mulighed for telefonrådgivning eller samtaler over chat.  

Man kan læse mere om headspace og headspace Family her: 

https://headspace.dk/ 

https://headspace.dk/headspace-family/ 

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed
  Korsvejskirken
  ·   Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
      6116 3016
      info@korsvejskirken.dk
CVR: 44 80 69 16
GLN: 5798000859470
 

Åbningstider   

Mandag 10:00 - 13:00

Tirsdag 10:00 - 13:00

Onsdag 10:00 - 13:00

Torsdag 10:00 - 13:00 15:00 - 18:00

Fredag 10:00 - 13:00

Lørdag Lukket

Søndag Lukket