Hvad er kristen etik? Det kan være vanskeligt at give et entydigt svar på. For nogle kristne er Bibelen en absolut autoritet, der skal læses helt bogstaveligt. Mens andre kristne mener, at den enkelte må ransage sin samvittighed i lyset af overleveringen om Jesus. Jesu ord og levevis danner således retningslinjerne for, hvordan vi som mennesker skal leve sammen. Deri ligger en stor udfordring, både for den enkelte, men også som prædikant og underviser. For når man er præst, er man præst for alle, både dem man er enige med, og dem man er uenige med, men man skal alligevel kunne formidle det kristne budskab, ikke ud fra hvad man selv mener og synes, men ud fra en kristen etiks vinkel. I dette årti synes verdensordenen at ændre sig og de etiske dilemmaer hober sig op. Vi har vidst en tid nu, at de, der før var venner, måske ikke længere er til at stole på. Der indgås nye forbindelser på kryds og tværs, og FN synes at have mistet noget af sin magt og indflydelse, og endnu værre, synes de moralske og etiske principper selv i demokratiske lande, at være i fare for at blive udvasket. Konflikter rundt om i verden tydeliggør et opbrud internt i mange lande.  Der kan både være en kløft mellem parter, der står på forskellige sider i en konflikt, eller mellem civilbefolkningen og regeringen. I en sådan opbrudstid mener jeg, at netop den kristne etik har noget at byde på. For uagtet hvilken kristen etisk forståelse man har, kan man ikke komme udenom det dobbelte kærlighedsbud, som rettesnor for etisk levevis. Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv. Hvad betyder det?

Det dobbelte kærlighedsbud står centralt for den kristne opfattelse af, hvordan det er rigtigt at leve sit liv. Det indeholder en sidestilling af forholdet til Gud og forholdet til næsten. "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig", siger Jesus. Det betyder, at forholdet til medmennesket er næsten lige så vigtigt som forholdet til Gud, og at man som kristen har pligt til at hjælpe det medmenneske man møder, der har brug for hjælp. Den tanke, at alle mennesker principielt kunne være "min næste" gør det til en etisk pligt for kristne at se en værdi i alle mennesker, uanset hvad man selv kan synes, eller forledes til at tro, i en verden hvor nyhedsstrømmen kan være fordrejet eller stærkt politiseret. Netop denne etiske retningslinje er en enorm lettelse, for den befrier os fra vores egne subjektive holdninger og byder os, uanset hvem der står overfor os og uanset konfliktens art, at spørge os selv: Hvad ville Jesus have gjort? 

  Sognepræst Julie Aaboe