– et konfirmandevent for hundredvis af konfirmander fra Amager

I marts bevægede flere hundrede konfirmander fra hele Amager sig rundt i Indre By i små grupper. Hvis man mødte dem ved Bethesda, ved Bibliarium eller i Ørstedsparken, kunne det måske ligne en byvandring. Men de var ikke på sightseeing. De fulgte påskens spor.

Eventet hedder I påskens fodspor. Vi var nogle præster fra Amager, der for nogle år siden begyndte at stille os selv et spørgsmål: Hvordan giver man unge mennesker en fornemmelse af, hvad påsken egentlig handler om?

Påsken er jo ikke bare en gammel fortælling. Den rummer hele følelsesregisteret: jubel, fællesskab, svigt, ensomhed og håb. Den fortæller noget om menneskelivet selv. Derfor ønskede vi ikke kun at forklare historien for konfirmanderne. Vi ville lade dem opleve den. I år var det tredje år, vi sendte konfirmander afsted.

I løbet af nogle timer bevægede de unge sig gennem påskens dage i korte, sanselige nedslag. De trådte ind i videotunneller, hvor billeder og lyd lod dem opleve påskens dramatiske øjeblikke. De satte sig i et skærtorsdagsrum – oplyst af levende lys – hvor fortællingen om det sidste måltid blev fortalt med nadveren i centrum. Og de gik en stille meditationsvandring rundt om søen i Ørstedsparken, hvor påskemorgenens håb langsomt foldede sig ud i en lydfortælling.

Men der skete også noget interessant et andet sted, nemlig i et refleksionsrum. Her blev konfirmanderne bedt om at skrive korte sætninger om håb, drømme, frygt og hvad det bedste i livet er. Ikke lange tekster – bare tanker. De sætninger er nu blevet samlet til en digtsamling. Når man læser ordene deri, får man et øjebliksbillede af en generation, der fortæller os noget om, hvordan det er at være et ungt menneske i 2026. En generation, der ofte beskrives som travl og skærmoptaget, men som alligevel – når der bliver skabt et rum til det – formulerer tanker om livets store spørgsmål med både ærlighed og eftertanke. Der er noget rørende over de ord.

Konfirmanderne arbejdede også med et stort fælles kunstværk: en altertavle. Her fik de lov til at skabe deres egne billeder af livet og evigheden. Nogle lavede selvportrætter. Andre skrev små bønner eller tegnede symboler på håb. Langsomt voksede et fælles billede frem – en altertavle sammensat af mange forskellige udtryk, men bundet sammen af den samme fortælling om liv, håb og evighed. Altertavlen bliver udstillet ved den årlige fællesgudstjeneste for kirkerne på Amager, Pinsen på 5øren, som i år er den 25. maj.

Konfirmanderne gik i påskens fodspor. Men ikke kun gennem en gammel fortælling. Også gennem deres egne tanker om livet, håbet og det at være menneske. Og det er netop dér, påskens historie bliver levende igen. For de store fortællinger hører ikke kun fortiden til. De lever videre, når nye generationer får lov til at møde dem – og sætte deres egne ord og billeder på.

Og når man læser de unges ord om håb, bliver man mindet om noget, der gælder langt ud over konfirmandundervisningen: At selv i en urolig tid er håbet stadig noget, mennesker skriver om. Og også noget, vi alle sammen har brug for at holde fast i.

Miriam Joensen, sognepræst