Det er store ord der er blevet brugt om Trump efter hans genindsættelse som USAs præsident. Nogle mener han er en messias figur der er kommet for at redde, ja ikke menneskeheden, men amerikanerne, andre mener, at han er symbolet på og frontfiguren for neo-fascisme. Der er mange meninger, og så er der megen frygt for hvad hans præsidentskab kan komme til at betyder for Europas sikkerhed. En sådan frygt er ikke ny, den eksisterer allerede i øst hvor en anden selvudråbt frontfigur forsøger at udbrede et ’Storrusland’ med magt. Den helt store forskel her, er den demokratiske proces. Valget i USA forløb så vidt vi ved demokratisk, også denne gang, men kandidaten der er valgt, træffer ikke desto mindre nogle beslutninger, der har fået mange, lige fra regeringsledere til almindelige mennesker, til at spærre øjnene op. Det er som om spillets regler er ændret, når de, der stormede Kongressen - center for demokratiet, bliver benådet, og det ny-nazistiske Proud Boys marcherede i gaderne og lignende. Så stoler vi ikke længere på demokratiet.

Men det er ikke demokratiet, der er noget galt med i mine øjne, men måske det lederskab, der begynder at vinde pas, nu også i en vestlig sammenhæng, der træffer beslutninger baseret på at sætte sig selv først. Det synes måske som en lille og ubetydelige ting. Men det er det ikke. Hvis vi alle sætter os selv først, vil ingenting reelt fungere. Samfund vil bryde ned, alliancer, familierelationer, venskaber, ja verdensfreden måske. Der er i mange samfund, men også i vestlige sammenhæng en stærk og gammel tradition for altruisme, for at arbejde for individet, for at hjælpe den svage og være solidariske. Og det er lederen af samfundet, der skal være forbilledet for dette. En tradition, der udspringer i sin tidligste form af det kristne næstekærlighedsbud, om at elske sin næste som sig selv. Et bud der ikke synes at stå tydeligt i en politisk kontekst i såkaldt selvudråbte kristne lande i dag, hvor kapitalisme eller magtbegær i stedet synes at være det styrende ord. Men om man er kristen eller ej ligger der en problemstilling i samfund, hvor næstekærlighedsbuddet, i hvad form det måtte have i andre kulturelle eller religiøse sammenhænge, ikke er styrende. For det vil betyde, at majoriteten vil blive overladt til sig selv og netop derfor, og i netop disse tider, trænger Martin Luther King JR.´s ord sig på i bevidstheden:

”We need leaders, not in love with money, but in love with justice. Not in love with publicity but in love with Humanity.”

Sognepræst Julie Aaboe

Du skal elske Herren din Gud
af hele dit hjerte og af hele din sjæl,
og af hele din styrke og af hele dit sind,
og din næste som dig selv.

Lukasevangeliet kap.10