Midt i den lune sommer ringer klokkerne ind og ud for første gang for alle de nye skolebørn. Forventningsfulde venter de nye 0´de klasser på at skolen begynder, og at de skal være ”store” skolebørn.  Verden udfolder sig for dem. Det er en stor tid for såvel forældre som for børn. Men også for os andre. Vi ser dem i gadebillede med deres ofte alt for store skoletasker, og for mange vækker det minderne om børn eller børnebørn, og sætter et smil på læben. For børnene er vores håb, hvert nyt liv og hvert et nyt barn giver håb og minder en, dels om er muligheden for en ny begyndelse, dels om at vi altid må og skal kæmpe for en god verden.

I sommerferien læste jeg i uddrag Isabel Bramsens nye bog Fredens Logik. Bogen, der både er interessant og personlig, taler om fred på en måde, der på en gang er en menneskelig basal virkelighed, men også om freden globalt, som man må sige det står sløjt til med.

Det kan være svært at få øje på lyset i verdens udvikling i disse år, hvor antallet af væbnede konflikter stiger i alarmerende grad, og det indbyder til et retorisk spørgsmål, hvorvidt vi overhoved kan gøre noget ved det? Nej, lægger spørgsmålet op til og så alligevel. For vi har ofte en tendens til at tale om fred alene som den totale og globale verdens fred, a la der er enten fred eller krig, men mens den kan være svært ved at gøre meget ved på stående fod, kan vi alle arbejde for fred, måske især hvis vi ændrer synet lidt på hvad fred egentlig er. Det budskab jeg tog med mig fra Isabel Bramsens bog var, at fred ikke er en statisk størrelse, men i stedet noget vi gør og skaber løbende. Hver gang vi bliver en del af en konflikt, stor eller lille, kan vi være en del af at skabe fred når vi ikke lader konflikten tage overhånd. Fred er også fredsforhandlinger. Ved kontinuerligt at arbejde for fred, ved at fremme sameksistensen mellem mennesker, styrke fællesskabet, modarbejde den polarisering vi ser i mange samfund i verden, modarbejde racisme etc. skaber vi ligeledes forudsætningen for fred, og modarbejder det der adskiller os og som ofte skaber konflikter der potentielt kan vokse sig store. I en kirkelig sammenhæng er en del af den kristne etik og næstekærlighedsbuddet netop betinget: At vi først skal søge fred før noget andet også før vi kan søge Gud.

Det var opløftende og håbefuldt at sætte sig ind i Bramsens Fredens Logik, ikke mindst så vi kan vedblive at smile i mødet med alle de nye skolebørn vi møder på vores vej.

Fred være med jer.

Sognepræst Julie Aaboe