Året er ved at være omme, gråvejret har overtaget, og endnu et år ser vi covid-19 smitten stige helt utroligt, nu da vi er gået indenfor for at holde varmen. Julen nærmer sig, med alt hvad det bringer af julehygge, juletræer og for nogle traditionelt, en gaveregn.

Der er bare det, at der ikke er helt så meget at købe i år, der er heller ikke helt så meget at købe for. For første gang i årtier er inflationen steget. Forbrugs udgifter, benzin, træ, tøj mad, alt er steget i pris. Mange elektroniske varer kan vi slet ikke få. Det er en uvant situation. Langt de fleste i Danmark er, efter sigende, blevet mere velhavende de sidste årtier, men hvad med dem, der absolut ikke er blevet mere velhavende? En af de faktorer der gør det danske samfund så balanceret og giver et velafbalanceret demokrati, er netop at der ikke er så stor forskel indkomstmæssigt mellem rig og fattig. Vi har en stor middelklasse, men de rige er, de senere år, blevet rigere og de fattige i Danmark meget fattigere, på trods af at der aldrig har været så mange i beskæftigelse som i dag. De høje priser gør derfor forskellen i samfundet endnu større og mere synlig. Det kan måske være svært for mange at få julestemningen helt op i gear i år, på trods af julelys på altanen eller i vinduet.

Derfor har vi brug for lige at tage den en gang til, fortællingen om barnet der blev født i Betlehem. Fortællingen om det lille Jesus barn, der blev født i ydmyge kår, som begyndte sit liv som flygtning, men overlevede, sådan at det lille barn og lyset der kom ind i verden, kunne blive vores håb, kunne blive vores stjerne til efterfølgelse. Det lys der aldrig går ud, men som altid insisterer på at lyse for os mennesker, insisterer på at intet er større end kærligheden. Kærligheden både mellem mennesker og mellem gud og mennesker. Jesus barnet der insisterede på næstekærlighed, de kristne værdier, der blev grundlaget for vort samfund som vi kender det, men hvis indhold alt for let glemmes. Jeg tror ikke, denne fortælling kan fortælles for tit, for vi må og skal insistere på at vores liv er et liv i samhørighed med andre mennesker. Et liv i samhørighed er et liv i kærlighed, ikke uden udfordringer, ikke uden svære tider, men uden ensomheden. Julen handler ikke om hvor mange gaver vi kan eller ikke kan købe, julen handler om at der altid er håb, at uanset hvor svært livet er, så er der kærlighed, og som Gud elsker os, skal vi elske hinanden. Så kan det godt være, at det virker som om gråvejret er ved at overtage dagene helt, men fat mod og hav lidt tålmodighed, for lige straks er det tid til at fejre lyset og håbet og kærlighedens komme til verden.

Rigtig glædelig jul når I kommer så langt.

Sognepræst Julie Aaboe     

                    ”Og mens de var der kom tiden hvor hun skulle føde, og hun fødte sin søn, den førstefødte, svøbte ham og lagde ham i en krybbe for der var ikke plads til dem i herberget….Og med et  var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang. Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.”

Lukas evangeliet 2.1-14.