Når jeg står ved kirkedøren efter gudstjenesterne og siger ”god søndag”, bliver mine ord næsten altid akkompagneret af lyden af mønter der falder klirrende ned i kirkebøssen. Ja, mønterne falder en efter en. Det sker på en diskret måde, for der er ingen, der holder øje med hvem, der giver hvad.

Ja, diskret skriver jeg. Det skyldes, at jeg mindes hvordan indsamlingsbøtten i min barndoms kirke var det modsatte. En kurv blev delt rundt i kirken til alles skue. Ja, det har måske givet lidt mere i kirkebøssen, at alle lagde mærke til hvor meget hver familie gav, men det var også et unødigt socialt pres der blev lagt hen over mennesker, der ikke altid havde meget mere end lommeuld i lommen. Sådan fungerer det heldigvis ikke længere.

Men hvorfor overhovedet samle ind? Har vi ikke en stat, et velfærdssamfund der tager sig af de svageste? Er det nødvendigt, at kirkerne skal tage et socialt ansvar, når vi bor i et af verdens rigeste lande? Svaret er ganske enkelt – ja! Omsorg for menighedens og samfundets udsatte er lige så gammel som den kristne kirke og har sit udspring i Jesu kærlighedsbudskab om at elske vor næste som os selv. Et kærlighedsbud som lød for 2000 år siden, og som stadig lyder i dag. Ja, et budskab der skal realisere sig i det konkrete møde med det andet menneske eller som Kingo siger det i en salme:

”… og så i gerning føre, at troens frugter kendes må, og vi kan frem i dyder gå, hvortil Guds ånd os røre”.

Troens frugter er at se det andet menneske, ja, have blik for det andet menneske og særligt de mennesker, der falder igennem kategorierne. Måske er de ikke ludfattige, men fattige nok til ikke at have råd til julegaverne. Ja, fattige nok til at tanken om jul gør ondt i pengepungen. De mennesker der alt for ofte glemmes midt i julepynt, julekataloger og reklamer. Ja, de glemmes midt i den julestemning, der griber os alle. En stemning der alt for ofte bliver centreret om os selv og vores nærmeste og for lidt på dem, der endnu en gang kun kan pakke gaver ud, der består af skuffelse og fravær.

I Korsvejskirken samler vi også ind til Menighedsplejen. Menighedsplejen som yder hjælp til mennesker i sognet, der har brug for en håndsrækning. En håndsrækning, som mest af alt handler om julehjælp til trængte familier. Men vi samler også ind ved andre lejligheder, ja, arrangementer, hvor al overskuddet går til menighedsplejen. Det gør vi blandt andet lørdag den 18. september, hvor vi holder loppemarked til fordel for menighedsplejen. Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt og håber derfor, at mange vil støtte op om loppemarkedet, så vi kan uddele endnu flere julekurve til folk i vores sogn. Ja, til folk der har brug for din hjælp!

sognepræst Miriam Joensen