Mens 2 Verdenskrig rasede, planlagde den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer en handling, der stred imod sundfundets love. Denne civile ulydighed, var særdeles velovervejet, men attentatet som Bonhoeffer og andre planlagde mod Hitler gik jo som bekendt galt, og Bonhoeffer blev i 1945 hængt for det mislykkede attentatforsøg. Man kan måske spørge sig selv, om det rigtige i at en præst og kristen planlagde et mordforsøg, men de teologiske og kristne refleksioner bag var særdeles velfunderede. Der er ikke spalteplads her til at redegøre for disse, men Bonhoeffer gav dette eksempel på hvorfor man i nogle tilfælde for alles bedste måtte begå civil ulydighed: En mand gemmer under 2VK en jøde i kælderen, og en SS officer banker på døren. Da manden bliver spurgt om han har set nogle jøder, kan han enten svare nej og lyve, eller ja og ofre det menneske, der er i hans kælder. At gøre den kristne pligt ud af næstekærlighed i dette tilfælde, er altså at lyve, og dermed redde et medmenneske og dermed også bekæmpe nazismen. Det er selvfølgeligt stærkt begrænsende at beskrive og retfærdiggøre Bonhoeffers teologi omkring ulydighed med dette ene eksempel, men budskabet er klart nok, og begår man det, der kaldes civil ulydighed kan det alene retfærdiggøres af at det gøre for fællesskabets skyld og ikke alene for individets. 

De sidste uger er udtrykket civil ulydighed igen blevet anvendt på de sociale medier, men nu for at retfærdiggøre nogle af de såkaldte konspirationsteorier der figurer om Covid19 og magthavernes rolle i pandemiens udbredelse. Teorierne spænder mellem alt lige fra, at Covid19 ikke eksisterer, at Covid19 er kunstigt frembragt og anvendes som biologisk våben, til ideer om mikrochips i mulig Covid19 vaccine etc. Teorierne er mange og qua de sociale mediers rækkevidde er de spredt over hele jorden, og derfor også herhjemme, hvor de har været medvirkende til at nogle påkalder sig civil ulydighed, når man har valgt ex. ikke at bruge masker i kollektiv trafik, har spredt budskaber der sætter spørgsmålstegn ved sundhedsmyndighedernes udmeldelser og lign. Men det synes at disse teorier spredes ganske uden omtanke for det fælles ansvar i samfundet. Dvs. uden den refleksion der vigtiggør, at skal man begå en sådan handling af civil ulydighed skal det være for det fælles bedste for alle. Problemet er at influencers og andre ikke kompetente personer (på sundhedsområdet) udtaler sig i en retorik der påkalder sig den ”eneste sandhed”, og udnævner i stil med Trumps retorik, alt andet om fake news. En efterhånden kendt realitet der sætter spørgsmålstegn ved sande nyheder og hvem der sidder med den egentlige magt i verden. Men også en tendens der er dødsens farlig for vore demokratiske samfund, hvilket burde være tydeligt, når man ser demokratiets udfordringer i amerikansk politik. En udfordring der skal tages med stor alvor hvis vi ønsker fred i verden. At anvende Bonhoeffers tanker om civil ulydighed kan måske siges at være at skyde spurve med kanoner, men ikke desto mindre kommer dette opråb, fordi det er så dødens vigtigt at tænke sig godt om hvis man skal påkalde sig retten til civil ulydighed. For hvis skyld sætter man sig op mod flertallets og i dette tilfælde sundhedsmyndighedernes stemme? Er det for alles bedste? Hvem rammes når smitten med Covid19 kommer ud af kontrol? Vi har set i måneder nu hvordan folk bliver syge, mister deres job og dermed livsgrundlag, familier der må flytte og mennesker der mister livet. Og i Danmark er vi ikke engang hårdt ramt i forhold til andre lande. Derfor beder vi her fra kirken i ydmyghed, pas på jer selv, men pas også på de andre, elsk din næste som dig selv, og tænk ikke alene på hvad der er godt for dig, men også på hvad der er godt for os alle. Sammen kan vi gøre en forskel!

Sognepræst Julie Aaboe