Elinor blev ansat som Korsvejskirkens første kordegn, da kirken blev indviet i 1973, og det blev til 27 års efterfølgende virke frem til 2000, hvor hun gik på pension. Men engagementet i Korsvejskirken fortsatte både for hende og ægtefællen Werner, bl.a. i menighedsrådet, hvor Werner var formand i en længere årrække, og hvor Elinor var medlem helt frem til marts 2021, hvor hun af helbredsmæssige årsager måtte trække sig fra arbejdet i rådet. Elinor og Werner deltog ikke i ni ud af ti gudstjenester, men i ti ud af ti, og de har i det hele taget med deres trofasthed, autenticitet og pålidelighed haft en enorm betydning for Korsvejskirken, som de holdt utrolig meget af. Der vil opstå et stort hul i kirken nu, hvor Elinor ikke er her mere. Elinor, der i øvrigt var passioneret korsanger gennem hele sit liv, efterlader sig Werner, der efter et slagtilfælde i 2013 er lammet i den ene side og sidder i kørestol, samt børn, børnebørn og oldebørn.